Medierådet for børn og unge aldersvurderer vores film

07.03.2012

kidsandmedia dk var på besøg ved Medierådet for børn og unge d. 28. februar 2012

”Hvorfor må jeg ikke se den film? Jeg er jo seks et halvt år…. Moooaaarrrr…. Jeg er jo næsten syv… lige om lidt…”

Katrine Munch er censor ved Medierådet for børn og unge. Det betyder i praksis, at hun aldersvurderer film og sætter aldersgrænse på. Medierådet for børn og unge anlægger et børneperspektiv, når de aldersvurderer film. Katrine fortæller, at tilgangen er at have en stor faglighed omkring vurderingen – f.eks. kan det handle om, om det virker krænkende eller grænseoverskridende at se sex på TV/film for et barn i en eksakt aldersgruppe. Fagligheden er bl.a. viden om barnets psykologiske udvikling og børns mediekompetencer.

”Børn kan tage så meget skade af at se en film eller noget på TV, at de bliver påvirket på længere sigt,” forklarer Katrine og fortæller, at det blandt andet kan give sig til udtryk ved en længerevarende angst f.eks. for verden, for at lægge sig til at sove eller for at gå uden for en dør.

Det handler om, at børnene helst skal kunne placere deres angst et sted, hvor de kan arbejde med den, når de går ud af døren i biografen. Den øverste aldersgrænse for film er 15 år. Men hvorfor lige 15? Katrine forklarer, at vurderingen er, at man, når man er 15 år har redskaber til at håndtere og bearbejde indtrykkene, og ellers styrken til at gå fra filmen – simpelthen at vælge ikke at se filmen. Det betyder dog ikke, at alle over 15 år kan holde ud at se en film, der er vurderet med aldersgrænsen 15 år. Katrine kender selv voksne, der har nogle film, de ikke tør eller kan tåle at se.

Katrine pointerer: Det handler om at kende sit barn! Aldersvurderingen er en skadelighedsguide ikke en egnethedsguide!

Medierådet for børn og unge vurderer aldersgrænsen på film, men de kan ikke forbyde, at filmen kommer på markedet.

 

Problematikker omkring aldersvurderingen

Det kan være svært at vurdere, hvordan børn bliver påvirket af film og TV, især på de uopklarede spørgsmål og efterladte stemninger, som barnet selv kan tænke videre over. Derfor går Katrine af og til og summer over en film og argumenterer for og imod, før hun endeligt bestemmer aldersgrænsen.

Ca. 70% af den danske befolkning kender til Medierådet for børn og unges aldersvurderingssystem.

 

Eksempler på specificering af vurderingen

Håndholdt kamera trækker som regel op i aldersvurderingen, da det giver et realismepræg. 

Voldelige scener, der varer længe, trækker også op i aldersvurderingen.

Det overdrevne trækker ofte ned – f.eks. når det går over i Supermandsstyrke og Science Fiktion.

Når den realistiske historie dominerer, trækker det op, f.eks. en dreng, der bliver mobbet og har en alkoholisk far.

V. 7 år skal der helst være en forløsning for de gode i filmen, så man ikke sidder tilbage med en uforløst problematik, når filmen ender. Jo ældre børnene bliver, jo bedre bliver de til at forstå et handlingsforløb og også eventuelle løse ender.

Rammerne afgør meget, hvor slemt det virker på børn – eks. filmens genre: er der vold i tegnefilm er det ikke så slemt, som hvis der er vold i en socialrealistisk film. 


FAKTA

Medierådet for børn og unge giver sammen med aldersvurderingen en skriftlig vurdering af filmene på deres hjemmeside. Den kan være et godt supplement til aldersvurderingen og give et bedre indblik i, hvorfor vurderingen er bestemt til netop den pågældende alder.

Aldersvurderinger har fire inddelinger:

Tilladt for alle

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Tilladt for børn over 11 år

Tilladt for børn over 15 år 

Her kan du læse mere om, hvordan filmene bliver vurderet og om symbolerne for aldersgrænser

I Medierådets filmvurderingsdatabase kan du søge efter skriftlige vurderinger for alle vurderede film siden 1997

Billedet er fra Medierådet for børn og unges lille biograf, hvor filmene bliver vurderet - her ser vi den plads, hvorfra Katrine laver sine vurderinger. 

Hvis dit barn plager om at se en film, som barnet ikke er gammelt nok til at se, kan det være en oplagt mulighed for at tale med barnet om, hvad der kan være godt at se og ikke godt at se på TV og film. Her kan du evt. tage udgangspunkt i den skriftlige vurdering af en film eller aldersmærkningen.

 

Del |

Tips en venn